Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse - kom til forældrearrangement i Bella Center

26. oktober 2016

Virksomheder efterspørger kvalificeret faglært arbejdskraft, men desværre vælger kun 14 procent af de unge i Region Hovedstaden en erhvervsuddannelse. Copenhagen Skills Uddannelsesevent skal åbne de unges øjne for den verden af muligheder, en erhvervsuddannelse giver - blandt andet som SOSU

Region Hovedstaden, erhvervsskolerne i hovedstadsregionen og Ungdommens Uddannelsesvejledning slår d. 26.-27. oktober 2016 dørene op for uddannelseseventen Copenhagen Skills i Bella Center i København, der har erhvervsuddannelserne i fokus og skal give de unge smag for at gå i den retning.

Copenhagen Skills Uddannelsesevent skal vise de mange muligheder, der er inden for erhvervsuddannelserne, hvor blandt andet social- og sundhedsassistent og hjælper-uddannelserne er præsenteret. Læs mere om SOSU på Diakonissestiftelsen

Både de unge og deres forældre skal kende mulighederne
Ifølge regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, handler det om at åbne de unge og deres forældres øjne for de mange muligheder:

"De unge, som vælger en erhvervsuddannelse kan se frem til rigtig spændende jobs og gode penge at tjene. Der bliver f.eks. brug for faglærte, der kan håndtere store komplekse byggeprojekter, når f.eks. vi i de kommende år skal udbygge metroen, lægger skinner til en ny letbane og indrette de nye supersygehuse med teknologi for millioner (...) Jeg håber, at Copenhagen Skills vil inspirere rigtig mange af de unge i folkeskolens ældste klasser, når nu de skal vælge, hvilken vej de vil gå i deres fremtid", siger regionsrådsformanden.

Forældrene inviteres indenfor
Onsdag den 26. oktober kl. 16-20 afholdes der et særligt forældre-arrangement ved eventen, hvor forældre til de unge mennesker kan få informationer om alle erhvervsuddannelserne, samt en grundig vejledning i at guide de unge. En undersøgelse lavet af Den Regionale Ungeenhed i 2015 viser, at det er mødrene, der har den største indflydelse på den unges valg af ungdomsuddannelse. Desværre er det ikke alle forældre, der ved hvilke muligheder en erhvervsuddannelse byder på.

Læs pressemeddelelse fra Region Hovedstaden:
Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse

Diakonissestiftelsens SOSU-skole deltager i Bella Center på flere fronter og har deltaget som optakt. Dels med besøg af 8. klasser fra lokalområdets skoler, dels som deltagende i konkurrence ved selveste SOSU-skills.


Læs mere: