Forfatter Lone Hørslev i Loppeshoppen i Valby 25. november kl. 18

31. oktober 2016

Valbys borgere har taget rigtig godt imod Diakonissestiftelsens nye Loppeshop på Valby Langgade 72. Nu vil vi gerne give noget tilbage. Som tak for den varme velkomst laver vi et spændende arrangement med forfatter, digter og Valbygenser Lone Hørslev.

Lone besøger Loppeshoppen fredag den 25. november kl. 18 - 19, hvor hun læser op fra sit forfatterskab. Lone Hørslev har udgivet en lang række anmelderroste romaner og digtsamlinger, bl.a. “Sorg og camping” (2011), ”La’os” (2012) og senest “Dyrets år” fra 2014.

I forbindelse med arrangementet får Loppeshoppens kunder en enestående mulighed for at købe udvalgte udgivelser fra Lone Hørslev og samtidig få dem signeret i butikken. Her er muligheden for at sikre den helt specielle julegave – til dig selv eller til en du holder af. Bogsalget foregår efter oplæsningen, og du kan betale med kontanter eller MobilePay.

Lone Hørslev har sagt ja til at lave arrangementet i Loppeshoppen, fordi hun synes, Diakonissestiftelsen arbejder for en god sag:

”Bærdygtighed og genbrug er vigtigt i vores overflodssamfund, og når overskuddet samtidig går til at støtte og udvikle sociale projekter for sårbare og ensomme mennesker, så giver det dobbelt mening”, siger Lone Hørslev.

Kom og mød Lone Hørslev i Loppeshoppen by night fredag den 25. november kl. 18.

Vi glæder os til at se dig.

Diakonissestiftelsens genbrugsbutikker på Frederiksberg og i Valby:

Om Lone Hørslev:

Lone Hørslev (f. 1974). Debut 2001 med digtsamlingen ”TAK” på Gyldendal. Bachelor i dansk litt. fra RUC, 2001. Forfatterskolen 2001-03. Udgav i september 2014 den historiske roman ”Dyrets år – en roman om Marie Grubbe” på forlaget C&K, og har hermed i alt udgivet fem digtsamlinger og fire romaner.

Modtaget Strunge-prisen 2004, Statens treårige arbejdslegat 2006. Jytte Borbergprisen for romanen ”Naturlige fjender”, 2009 og Autorernes hæderspris for forfatterskabet, 2013. Det Danske Akademis Beatricepris, 2014.

Er desuden sangskriver og sanger i de to musikalske projekter: Er de sjældne (sm. Solveig Sandnes) og Mouritz/Hørslev (sm. Mads Mouritz).