Insta - hva for noget?

Jo, "Instawalk" er et helt nyt begreb, som Diakonissestiftelsen fluks har taget til sig og tilbyder alle, der er nysgerrige på frivilligt arbejde. 

Instawalk er, når en gruppe af Instagram-brugere mødes til en fælles fotoekspedition, hvor alle uploader billeder undervejs under fælles hashtags.

Diakonissestiftelsens Instawalk byder på en rundtur, guidet af forstanderinde Søster Merete Pelle Poulsen, hvor deltagerne kan opleve alle de måder, vi arbejder med frivillighed på. F.eks. høre frivillige fra Loppeshoppen og GIVRUM-projektet fortælle om, hvordan man kan gøre en forskel som frivillig, blive ført gennem kældergangene og møde motiverende mentorer og mentees, lytte til eller synge med i gospelkor for psykisk sårbare i kirken og få en drink i selskab med de ældre på Plejecentret Søster Sophies Minde.

Marie Baad Holdt, en af initiativtagerne til Instawalk og projektleder på FrivilligLaboratoriet på Diakonissestiftelsen, forklarer:


”Mange forbinder mest Instagram med selfies og madbilleder, men Instagram er hastigt på vej til at blive de unges foretrukne sociale medie og et forum for alle, der elsker at tage fotos og dele dem med andre. Vi håber herigennem at få kontakt til unge, der gerne vil være en del af spændende frivillighedsprojekter, som vi jo har mange af her på stedet.”

Begivenheden løber af stablen den
28. april kl. 15-18.

Tilmelding hos Marie Baad Holdt
E: maho@diakonissen.dk

Læs mere om frivillighed på Diakonissestiftelsen: Bliv frivillig