Historien

Billedet viser en diakonisse, der underviser elever.

 

Film om Diakonissestiftelsen

Produceret af: Bo Sølling Troensegaard

I 1863 stiftede dronning Louise Diakonissestiftelsen. Et mindre hus i Smallegade på Frederiksberg dannede i starten rammen om et lille hospital og hjem for diakonissesøstre. Siden flyttede søstrene ind i den store velkendte røde bygning, hvor de levede sammen, uddannede sig i sygepleje og ydede hjælp til dem, der trængte: syge, børn og gamle. Deres indsats har haft stor betydning for nutidens sundheds-, social- og uddannelsesområde.

 

I 2017 har Frederiksberg Lokal TV produceret en kort dokumentarfilm om Diakonissestiftelsen.

Se dokumentarfilmen, der bringer dig igennem Diakonissestiftelsens historie, nutid og fremtid ved fortællinger af administrerende direktør Anne Mette Fugleholm og forstanderinde Søster Merete Pelle Poulsen.

 

Diakonissestiftelsen har en lang tradition for at være fremsynet og fornyende inden for sygepleje og omsorg. Det hele startede i beskedne rammer i et hus på Smallegade. Koleraepidemierne havde hærget København i 1850’erne, og det blev efterhånden tydeligt, at der manglede uddannelse og viden om hygiejne og sygdomsbekæmpelse. Den daværende prinsesse Louise, senere dronning Louise, gift med kong Christian IX, var inspireret af diakonissehuse i udlandet, hvor kvinder i menighedens tjeneste var engageret i at gøre noget for mennesker, der trængte til hjælp. Med hendes støtte oprettede frøken Louise Conring i 1863 et diakonisseshus, hvor der kunne uddannes sygeplejersker. I det lille hus på Smallegade var der til at begynde med én læge, 3-4 søstre og plads til 8-10 patienter. I 1876 flyttede Diakonissestiftelsen ind i den første del af de røde bygninger på Peter Bangs Vej. Her var søsterhjem, sygeplejeuddannelse og kirke. Efterhånden kom også andre opgaver end sygeplejen til: børnehjem, alderdomshjem, asyl for løsladte kvindelige fanger mm.

I perioden 1936-1986 fyldte hospitalsdriften meget, og Diakonissestiftelsen havde forskellige specialer, blandt andet fødeafdeling og behandling af børn med læbe-ganespalte. Den stærke faglighed kombineret med traditionen for omsorg har givet sig udtryk i en række nyskabende tiltag; blandt andet var Diakonissestiftelsen blandt de første, som tog initiativ til at etablere et hospice for døende. I dag er der ikke hospital på Diakonissestiftelsen, men en mangfoldighed af andre funktioner inden for uddannelse, sundhed, psykiatri, børn, ældre og kultur.

Diakonissernes fantastiske historie

Diakonissestiftelsens historie er i høj grad en fortælling om stærke, kompromisløse og kristne kvinder, der gennem halvandet århundrede har viet deres liv til sygeplejen og til samfundets svage og har sat solide aftryk i udviklingen af det danske sundhedssystem.

Læs artiklen: Diakonissernes fantastiske historie

 

Et enestående stykke kvindehistorie

Diakonifællesskabet var et kvindekollektiv, som udgjorde det fundament, der kendetegner stiftelsens virkefelter og særegne kultur - og som stadig er lyslevende den dag i dag. 

Læs artiklen: Et enestående stykke kvindehistorie

Fra hospital til ny vækst

Efter hospitalslukningen i 1984 gik Diakonissestiftelsen ind i en brydningsperiode, hvor mange ydelsesområder kom og gik, for på vej ind i det 21. århundrede at have skabt det solide fundament, som Diakonissestiftelsens nye store helhedsplan bygger på i dag.

Læs artiklen: Fra hospital til ny vækst

   

Hende med duen

Ubetalelig branding! Diakonissestiftelsens emblem føres med duebærerne rundt i verden som symbolet på høj faglighed.

Læs artiklen: Hende med duen