Fællesskab og høj kvalitet

Seniorboliger

Har du lyst til at blive del af et særligt fællesskab og miljø, og bo i en bolig af høj kvalitet? På Diakonissestiftelsen opfører vi netop nu lyse og velindrettede lejeboliger til seniorer, beliggende fantastisk i grønne omgivelser, med en vision om at skabe fællesskab mellem mennesker.

Bo midt på Diakonissestiftelsen
I de nye seniorboliger får du din egen individuelle bolig og adgang til mange fællesfaciliteter. Du indgår i et fællesskab, hvor alle støtter hinanden i det daglige og er hinandens sociale netværk. Alle beboere indgår også i ”det store fællesskab” med resten af Diakonissestiftelsen, hvor de mange studerende og frivillige er med til at sætte et helt særligt præg på aktiviteterne. 

De første 47 boliger, vi bygger, kaldes for "Seniorboliger Syd". 

Læs mere her om visionerne for fællesskab og aktiviteter (pdf)

Byggepladsinformation

Søger du information om aktivitet på byggepladsen, så læs mere her:

Sådan kommer det til at se ud

Illustrationer

 

 

Sådan ser det i øjeblikket ud (februar 2017)

Aktuelle billeder

Boligtyper, husleje og praktiske oplysninger

Seniorboligerne er private udlejningsboliger, der udlejes på markedsvilkår. Seniorboliger Syd består af 47 lejligheder fordelt på seks boligblokke. Hver boligblok er sammensat af to-tre bygninger med et fælles adgangsrum af glas imellem. 24 boliger har to rum. 23 boliger har 3-4 rum. Boligstørrelserne varierer fra 75 til 116 m2.

I "Udviklingsplan 2020" indgår flere seniorboliger, men der er ingen konkrete byggeplaner. Seniorer på ventelisten vil blive orienteret, når der foreligger planer for fremtidige projekter.

Lej en seniorbolig nu – flyt ind i 2017

For at komme i betragtning til en seniorbolig skal du være fyldt 55 år og ikke have nogen hjemmeboende børn ved indflytningen. På tidspunktet for indgåelse af lejeaftale skal du være selvhjulpen (dvs. ikke visiteret til personlig pleje). 

Ved udlejning af boligerne tilstræber Diakonissestiftelsen en beboersammensætning, som skaber et godt grundlag for et velfungerende fællesskab. Blandt andet lægges vægt på, at der ved den første indflytning er en bred aldersfordeling, en god fordeling af mænd/kvinder og enlige/par, samt at 40 procent af boligerne udlejes til Frederiksbergborgere.

Du kan orientere dig om boligernes placering, størrelse, husleje mv. på denne side under overskriften ”Boliger, husleje og praktiske oplysninger”.

Hvis du ønsker at komme i betragtning til en seniorbolig med indflytning i oktober 2017, bedes du udfylde denne formular: Skriv dig op på venteliste.

Hvis du ønsker en seniorbolig med indflytning senere end oktober 2017, så kan vi p.t. ikke tilbyde dig optagelse på ventelisten.

Kontakt os

E: senior@diakonissen.dk