> Tilbage til SOSU-uddannelsernes forside

Grundforløb 1

6 måneder

Grundforløb 1 er første skridt på vejen mod en erhvervsuddannelse – og er for dig, der vil gøre en forskel for andre mennesker en dag i fremtiden.

Kommer du direkte fra 9.-10. klasse, starter du på Grundforløb 1 med fagretningen ”Samfund, sundhed og medmenneskelighed”. Her kommer du til at prøve kræfter med fag, der handler om at arbejde med mennesker, og du finder ind til dine faglige og personlige potentialer og færdigheder.

 

På Grundforløb 1 går du i skole og har undervisning med fokus på dialog og læring. Du introduceres for en række spændende erhvervsfag, og du finder ind til dine faglige og personlige potentialer. Fagretningen er Sundhed, samfund og medmenneskelighed.

Du lærer og får erfaring med:

  • Sund og sikker arbejdsplads
  • Professionelle roller
  • Ønskejobbet
  • Sundhed og trivsel
  • Motion og bevægelse

 

Bemærk: Vælger du EUX Velfærd/SOSU, får du tre C-niveau fag på Grundforløb 1.

Ønsker du at tage uddannelsen EUX Velfærd/SOSU, skal du allerede på Grundforløb 1 have undervisning i fagene Dansk, Samfundsfag og Engelsk på gymnasialt C-niveau. Disse tre fag er derfor ekstra fag udover de erhvervsfaglige fag, som alle skal igennem på Grundforløb 1. Du får fagene tidligt i forløbet, fordi de er første step på vejen til at få to ungdomsuddannelser i en. Med de tre C-niveau fag kvalificerer du dig nemlig til at gå videre på Grundforløb 2 EUX Velfærd/SOSU – og senere på hovedforløbet EUX Velfærd/SOSU, hvor du har endnu flere gymnasiale fag. Gennemfører du hovedforløbet, bliver du færdiguddannet som SOSU-assistent med gymnasiale fag i rygsækken. Denne kombinationsuddannelse giver dig mulighed for at søge ind på videregående uddannelser på lige fod med andre med en 2-årig gymnasial uddannelse.

Læs også:

Genveje: