Giv et bidrag

Der er mange måder, du kan støtte os på

Diakonissestiftelsen er en almennyttig, erhvervsdrivende fond. Hvis du støtter os, støtter du fællesskaber, der styrker det enkelte menneskes livskvalitet. 

Støt os her:

Du kan også støtte via MobilePay nr. 96091

Din støtte gør nytte helt lokalt på Frederiksberg og i Gentofte, hvor vi har vores aktiviteter. Og der er ikke langt fra din indbetaling til handling til glæde for andre mennesker. Vi er taknemmelige for store såvel som små donationer.

  • For 200 kroner kan vi give en flaske portvin til 'litteratur og portvin' for beboerne på vores plejehjem, hvor en frivillig læser højt, og der hygges med et lille glas.
  • For 300 kroner kan vi købe uddannelsesmateriale til en mentor, der hjælper sårbare unge gennem deres uddannelse.
  • For 3.000 kroner kan vi etablere et papirværksted i Loppeshoppen, hvor mennesker kan komme og finde et fællesskab med fokus på kreativitet og ressourcer fremfor på sårbarhed.

Vi bruger vores overskud til at give omsorg og støtte til mennesker, som savner indhold, tilknytning og relationer i hverdagen. Vi er afhængige af støtte for at kunne give en hjælpende hånd til flere af samfundets sårbare. Vores mange frivillige hjælper hver dag mennesker til en bedre hverdag.

Bliv frivillig

Som frivillig kan du være med til at gøre en stor forskel for andre - samtidig bliver du del af et unikt fællesskab, får nye kompetencer og masser af oplevelser.
Få inspiration til dit frivillige arbejde og læs mere om, hvordan du kan give en hånd på Diakonissestiftelsen.

Donér til genbrug

I vores genbrugsbutikker "Loppeshoppen" tager vi altid med glæde imod tøj, fodtøj, accessories, bøger, køkkenting og boligtilbehør. Du er også velkommen til at benytte de opstillede tøjcontainere til tøj og sko i lukkede poser. 

Arv og testamente

Når du testamenterer til Diakonissestiftelsen, støtter du os vores arbejde med at skabe livskvalitet for mennesker. Det er muligt at vælge, om støtten skal gå til hele Diakonissestiftelsen eller til et særligt område.

Skattefradrag

Du kan få skattefradrag, når du støtter Diakonissestiftelsens arbejde med en pengegave.

Gaver

Du kan få skattefradrag, når du støtter Diakonissestiftelsens arbejde med en pengegave. Du kan trække beløb op til 17.700 kr. fra i skat i 2023. Ægtefæller har hvert sit fradrag. Du kan læse mere via linket her: Fradrag for gaver og bidrag til velgørende foreninger - Skat.dk

Gavebrev

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde i en længere periode, kan du oprette et gavebrev i henhold til Ligningslovens § 12, stk. 2. Det giver gode skattefordele, vi kan lettere planlægge frem i tiden, og du får en regelmæssig indbetaling. Det er et krav, at gavebrevet løber over 10 år. Der er fuld fradragsret op til 15 pct. af din personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst, dog max. 15.000 kr. om året. Hvis gavebrevet opsiges, skal de opnåede skattefradrag betales tilbage

Arv

Diakonissestiftelsen er fritaget for at betale boafgift. Det betyder, at det testamenterede beløb går ubeskåret til Diakonissestiftelsen eller det delområde, som du vælger at testamentere til. Ønsker du at testamentere til Diakonissestiftelsen, anbefaler vi, at du kontakter en advokat, da det er vigtigt, at testamentet udformes korrekt. 

Donationer via Mobile Pay
Ved donationer til Diakonissestiftelsen får du automatisk skattefradrag, hvis du har tilmeldt dig ordningen under indstillinger i din MobilePay app.
Du skal ved donationer være oprettet med NemID i MobilePay app’en, hvor du samtidig giver Diakonissestiftelsen lov til at benytte dit CPR-nummer til skatteindberetningen. Du kan læse mere her under spørgsmål og svar.

Skatteregler

Husk at påføre dit cpr eller cvr nummer på din indbetaling til Diakonissestiftelsen, hvis du ønsker fradrag i skatten for dit bidrag. Man kan udnytte både Ligningslovens § 8 A, stk. 1 og § 12, stk. 2 i samme år.

Kontakt

For yderligere information vedrørende donationer, fradragsberettigelse, arv og testamente, kontakt:

Kenneth Marmetschke
T: 38 38 49 29
E: kema@diakonissen.dk

 

 

Diakonissestiftelsen har orienteret Indsamlingsnævnet om, at vores indsamlinger foregår via betalingslink på hjemmesiden, annoncer i elektroniske og trykte nyhedsbreve, sociale medier, avisannoncer og opstillede indsamlingsbøsser.

Tak for støtten!

Diakonissestiftelsen har modtaget et legat på 250.000 kroner fra Fabrikant Karl G. Andersens Fond i støtte til aflastningspladser på Søster Sophies Minde.