Billedet viser en kvinde, der barberer en mand

Aflastningsophold

 

 

Vi holder lukket mellem jul og nytår fra d. 23.12 2024 til d. 1. 1. 2025.

Telefonerne er dog åbne alle dage mellem jul og nytår: Ring til os på 38 38 46 44.

Et aflastningsophold på Diakonissestiftelsen er en mulighed for omsorg og aflastning i trygge og hjemlige rammer med kompetent personale tæt på - døgnet rundt.

Måske har du brug for en mellemstation mellem hospital og eget hjem. Måske har du brug for genoptræning efter operation. Måske venter du på en plejebolig. Uanset dine behov sammensætter vi dit ophold med udgangspunkt i dig og din situation.

Et aflastningsophold kan også tilrettelægges efter aftale med dine pårørende, fx hvis man som pårørende har behov for et pusterum fra den daglige pleje af et familiemedlem. Et ophold på en aflastningsplads kan være det, der giver jer mere overskud.

Du og dine pårørende er altid velkomne til at besøge os eller ringe og høre mere om vores aflastningsophold. Kontakt os på tlf. 38 38 46 44 alle hverdage kl. 8.00-15.00.

Billedet viser en kvinde, der barberer en mand
Venligt personale står klar til at tage sig af dig.

Hvornår er et opholdstilbud den rigtige løsning?

Det kan fx være i situationer, hvor det af forskellige årsager er udfordrende at bo i eget hjem, og hvor der er brug for en fleksibel, individuelt tilpasset løsning, som giver tryghed og støtte – præcis i det omfang, du har brug for det. Her er nogle eksempler:

  • Når du er udskrevet efter et hospitalsophold, men du er ikke klar til at komme direkte hjem.
  • Hvis du har brug for rekreation, vedligeholdelses- eller genoptræning - fx efter en indlæggelse.
  • Hvis du venter på plejebolig og kan ikke være hjemme i ventetiden.
  • Hvis din familie skal på ferie, og du eller din pårørende ikke er friske nok til at rejse.
  • Når du som rask ægtefælle har behov for et pusterum eller af andre grunde ikke kan passe din pårørende.
  • Når du trænger til aflastning og har behov for et rekreationsophold.
  • Hvis du bor i udlandet og opholder dig i Danmark i forbindelse med behandling.
  • Hvis du eller din pårørende er døende og ønsker omsorg og pleje i trygge, kompetente rammer med værdighed og nærvær.

Vi samarbejder gerne med egen læge, hospital, hjemmesygepleje m.v. Bemærk dog, at Diakonissestiftelsens aflastningspladser ikke har tilknyttet en fast læge. Vi anbefaler derfor ikke vores ophold, hvis man har behov for fast lægeligt tilsyn.

Den lille film herunder viser kort, hvordan vores aflastningstilbud kan hjælpe dig eller din pårørende.

Vælg et ophold

Et aflastningsophold kan bestå af mange former for hjælp, støtte og omsorg. Dit ophold vil altid tage udgangspunkt i dig og dine behov, og kan indeholde alle elementer af vores opholdstyper.

Det er dig, der afgør, hvad du har brug for. Derfor kan du vælge mellem flere typer ophold – og du kan supplere med en række andre ydelser. Vi forsøger altid at imødekomme individuelle behov.

Du og dine pårørende er altid velkomne til at besøge os og tale om, hvordan vi bedst kan sammensætte et ophold, der imødekommer netop dine ønsker. 

Billedet viser det gamle plejehjem, Søster Sophies Minde. Her er der i dag b.la. private aflastningspladser, som Diakonissestiftelsen tilbyder.
Aflastningspladserne ligger i Diakonissestiftelsens hyggelige og velholdte bygninger på Frederiksberg.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om Diakonissestiftelsens aflastningsophold

Om Diakonissestiftelsen

Diakonissestiftelsen er en moderne organisation med afsæt i værdier, tradition og historie. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for omsorg, pleje, uddannelse og dagtilbud.

Private aflastningspladser, plejehjem, hjemmehjælp, hospice danner sammen med to børnehaver, et socialpsykiatrisk botilbud samt et stort uddannelsescenter rammen om Diakonissestiftelsens mange aktiviteter.

Læs mere om Diakonissestiftelsen her (Link)

Kontaktinformation

Du og dine pårørende er altid velkomne til at besøge os eller ringe og høre mere om vores aflastningsophold.

Diakonissestiftelsens aflastningspladser
Søndre Fasanvej 2A
2000 Frederiksberg
T: +45 38 38 46 44.
E: aflastningsophold@diakonissen.dk

Telefontid alle hverdage kl. 8.00-15.00.

 

 

Billedet viser tre personer, som arbejder på aflastningspladserne.
Vi glæder os til at se dig!