Loppeshoppens kreative og sociale værksteder
Krealoppen, Værkstedsloppen og Planteloppen har fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed. De danner rammen for kreative fællesskaber for alle Diakonissestiftelsens frivillige.
Værkstederne arbejder med materialer, der bliver doneret. Vi redesigner og giver tingene nyt liv og bruger alt fra garnrester og slidte cowboybukser til ødelagte småmøbler, der bliver malet og dekoreret. Stiklinger får nyt liv sammen med effekter, der ellers ikke kunne sælges. Herefter bliver de skønne varer, der produceres i værkstederne, solgt i Loppeshoppen på Frederiksberg.
Åbningstider
KREALOPPEN, Søndre Fasanvej 2, 2000 Frederiksberg
Der bliver hygget, snakket, syet, strikket og hæklet, når vi redesigner og fremstiller nye lækre produkter af brugt tøj og stof. Kreativiteten fylder rummet og symaskinerne snurrer. Vi deler sy-fifs, nye idéer og hverdagsliv med hinanden.
- Mandag kl. 14.30 - 16.30
- Tirsdag kl. 10.00 - 15.00
- Onsdag kl. 10.00 - 13.00
- Torsdage i lige uger kl. 17.00 - 21.00
VÆRKSTEDSLOPPEN, Søndre Fasanvej 2B, 2000 Frederiksberg
Et rummeligt værksted, hvor vi mødes om at reparere, istandsætte og re-designe møbler m.v. Vi bruger vores hænder, vores evner og vores tid til gavn og glæde for andre.
- Onsdag kl. 10.00 - 15.00 - kun for mænd
- Fredag kl. 10.00 - 15.00 - for alle
PLANTELOPPEN, Peter Bangs Vej 5C
Planteloppen har værksted i Diakonissestiftelsens hovedbygning. Her får donerede stiklinger nyt liv sammen med genbrugseffekter, som ellers ikke kunne sælges.
Workshops
Loppeshoppens værksteder afholder jævnligt kreative workshops, hvor man kan lære nye teknikker eller få nye ideer til kreative projekter.
Workshops bliver afholdt i Diakonissestiftelsens genbrugsbutikker Loppeshoppen efter lukketid. Vi har materialer og redskaber og byder som altid på kaffe og the.
Se mere på vores sociale medier, hvor du også kan følge med i, hvornår der bliver åbnet for tilmeldinger til kommende workshops.