Tidspunkt
12. marts 2025 Kl. 19.30
Sted
Emmauskirken
Unge muslimske kvinder i Danmark 2025 – mellem tradition og forandring
Hvordan navigerer unge muslimske kvinder i Danmark i 2025 mellem kulturelle og religiøse traditioner og samtidens krav om individualitet? Dette spørgsmål danner grundlag for et inspirerende foredrag, der udforsker de komplekse dynamikker mellem kulturelle og religiøse traditioner, individualisme og samtidens krav om selvstændighed.
Cand.pæd.soc. Cristall Grabow præsenterer en ny undersøgelse, der udfordrer det gængse narrativ om den pakistanske kvinde som undertrykt og uden handlekraft. Sammen med Cand.merc.it Anika Noor Ahmed, en ung muslimsk kvinde, belyses hendes personlige rejse i at balancere tradition, religion og forandring i en moderne kontekst.
Foredraget giver indsigt i, hvordan kvinderne aktivt anvender sociale, religiøse og kulturelle ressourcer til at skabe mening i deres liv.