Det er vigtigt, at du selv er med til at sætte dit personligt præg på din uddannelse og har mulighed for at fordybe dig i et fagligt område.
På Diakonissestiftelsens sygeplejerskeuddannelse kan du på 6. semester vælge mellem to forskellige emner til et seks-ugers forløb:
'Eksistentiel og åndelig omsorg i sygeplejen'
Udgangspunktet er, at eksistentiel og åndelig omsorg i sygeplejen rummer flere dimensioner, der stiller varierende krav til sygeplejerskens kliniske beslutninger og kliniske lederskab.
Fokus vil være særligt rettet mod de åndelige og eksistentielle behov, som alle mennesker, der oplever sygdom og lidelse, og deres pårørende, kan opleve. Forskning viser, at mange mennesker oplever, at deres åndelige og eksistentielle behov ikke imødekommes tilstrækkeligt.
'Børn og unge i sygeplejen’
Udgangspunktet er, at sygepleje til børn og unge rummer særlige dimensioner, der stiller anderledes krav til sygeplejerskens observationer og vurderinger, og hvor klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab tilpasses og justeres i forhold til patientens alder, forældrenes ønsker og familiens behov.
Der er fokus på forskellige perspektiver: Akutte, trivselsmæssige, kroniske, kritiske og palliative forløb. Desuden er der fokus på forskellige kontekster på tværs i sundhedsvæsenet, hvor sygeplejersken møder børn og unge som patienter og pårørende.
Hvordan søger du?
Du kan læse mere om de valgfrie emner og hvordan du ansøger her (link).
Bemærk!
Du skal søge inden mandag den 31. marts.