Billedet viser en bygning i træ.

Forælder til et barn i Diakonissestiftelsens børnehuse

Når du er forælder til et barn i Louisegården eller Marthagården, behandler vi dine personoplysninger

1.1 Dataansvarlig
Diakonissestiftelsen er dataansvarlig for behandling af dine personoplysninger, når dit barn har en plads i enten Louisegården eller Marthagården.

1.2 Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål til behandling af personoplysninger, er du velkommen til at rette henvendelse til databeskyttelsesrådgiver på dpo@diakonissen.dk

2.1 Formålet med behandling af personoplysningerne
Det overordnede formål med behandlingen er at kunne levere den aftalte ydelse. Derudover er formålet at kunne efterkomme en række retlige forpligtelser, som følger af dagtilbudsloven.

2.2 Retsgrundlag for behandling
Behandlingen af personoplysninger om dig som forældre og om dit barn er nødvendig for at kunne indgå aftalen om levering af dagtilbudsplads til dit barn. Vi behandler følgende almindelige personoplysninger, som vi får fra dig: Navn, adresse, postnummer, by, mobilnummer, e-mailadresse, og cpr.nr., og billeder af dit barn, der vises i Famly (Louisegården) eller Aula (Marthagården).

I konkrete tilfælde kan vi have behov for at behandle følsomme personoplysninger om dit barn. Det kan f.eks. være, hvis dit barn har behov for at få medicin.

Vi anvender i konkrete tilfælde også udtrykkeligt samtykke fra dig som grundlag for vores behandling af personoplysninger.

3.1 Kategorier af modtagere
Vi videregiver personoplysninger til leverandører, som vi har indgået databehandleraftale med, og til offentlige myndigheder i det omfang, Diakonissestiftelsen er retligt forpligtet hertil.

3.2 Kategorier af modtagere i tredjelande
Dine personoplysninger overføres ikke til tredjelande. Et tredjeland er et land uden for EU/EØS.
Oplysningerne overføres ikke til internationale organisationer. En international organisation er for eksempel FN, EU eller NATO.

4. Tidsrum for opbevaring
Dine personoplysninger opbevares i udgangspunktet 3 år efter, at dit barn er udskrevet fra daginstitutionen.

5. Forpligtelser
Afgivelse af personoplysningerne er en forudsætning for at samarbejde med os.

6.1 Rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Diakonissestiftelsens databeskyttelsesrådgiver på dpo@diakonissen.dk

Dine rettigheder er følgende:

6.1.1. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en gengivelse af oplysningerne ovenfor.

6.1.2. Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

6.1.3. Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig selv.

6.1.4. Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

6.1.5. Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.

6.1.6. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

7. Datatilsynet
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk. Du har mulighed for at klage til Datatilsynet over Diakonissestiftelsens behandling af dine personoplysninger.

Tilbage til Diakonissestiftelsens privatlivspolitik