Allehelgens-gudstjeneste ved hospicepræst Charlotte Clante. Denne særlige søndag vil vi mindes dem, vi har mistet. Gudstjenesten vil forme sig som en mosaik af fællessang og musik, lystænding og ord til eftertanke.
Mini-pilgrimsvandring sammen med andre kirker på Frederiksberg.
Vandringen starter i Solbjerg Kirke kl. 16:30 og slutter med en kort nadvergudstjeneste i Emmauskirken med efterfølgende suppe i kantinen.
Temaet for vandringen er allehelgen.
Varighed: ca. 35 min.
Tidligere bibliotekar og lokalhistoriker Peter Hyldekjær. Foredrag om ”Solbjerg- fra kirkegård til park.”
Historien om den smukke Solbjerg Parkkirkegård bliver fortalt af Peter Hyldekjær, der har boet nabo til kirkegården i mange år. Kirkegården er i disse år under forvandling til en park i takt med at urnebegravelser i stigende grad afløser kistebegravelser. Der er nu indrettet 5 temahaver: duft, vand, dahlia, bibel og sommerfugl. Endvidere er der bl.a. bygget et veteranhus for krigsskadede samt tre huse til husvilde. Blandt de mange kendte, der ligger begravet på kirkegården er forfatteren Christian Kampmann, diplomaten Poul Bang Jensen, teaterdirektøren Stig Lommer, kunstneren Gerda Wegener og frihedskæmperen John Hjalmar Wulff Petersen der blev dræbt af Gestapo på Nyvej.
Peter Hyldekjær vil fortælle om dette og meget mere i Diahøjskolen. Efter lysbilledforedraget og en kaffepause vil han vise rundt på kirkegården. Deltagelse i rundvisningen koster 50 kr. pr. deltager. Man er velkommen til kun at deltage i foredraget.
Diakonissestiftelsens filmklub
Der er i den nordiske litteratur en stærk tradition for at tage livtag med de store, eksistentielle spørgsmål. Det gælder for såvel den klassiske som den nyere litteratur og – ikke mindst – de spørgsmål, som den kristne tro stiller og forsøger at besvare: om tillid, frygt, barmhjertighed, medfølelse, sorg – og naturligvis frem for alt – om kærlighed og død. Doris Ottesen taler om hjemlængsel, en længsel efter det sted, hvor livet giver mening. Engang var det kirken. Der er en stor hjemlængsel i det moderne samfund! Måske det skyldes, at den folkeligt-kristne tradition er trængt af forestillinger om oplysning og individualisme, hjemløshed og fremmedgørelse, som er modernitetens triste følgesvende.
Diakonissestiftelsens kommunikations-afdeling vil lave en videooptagelse af andagten. Ønsker man ikke at være med på videoen, vil det blive respekteret.