I over 10 år har Anne Marie, Pia, Hans og Peter været der for hinanden. Først på Diakonissestiftelsens psykiatriske bofællesskab på Dronningensvej. I dag i hver deres lejlighed oven på plejehjemmet Søster Sophies Minde, hvor de deler dagligdag i et uformelt fællesskab.
Fra Hans Frølund Bjulfs lejlighed er der udsigt til Diakonissestiftelsens bygninger på Peter Bangs Vej. Et sted han føler et tilhørsforhold til.
Tekst og foto: Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
Da det psykiatriske bofællesskab på Dronningensvej lukkede, risikerede beboerne at miste relationer og fællesskaber opbygget over flere år. Nogle af dem fandt plads til fællesskab, da de blev tilbudt deres egne lejligheder andetsteds på Diakonissestiftelsen.
”Man kan sige, at vi har hinandens fortrolighed. Vi hjælper og støtter hinanden, når nogen har brug for det. Det giver en god tryghed at vide, at nogen er på ens side og interesserer sig for, hvad man går og foretager sig,” siger Hans Frølund Bjulf fra enden af et ryddeligt spisebord.
Firkløveret, som, foruden Hans, tæller Anne Marie, Pia og Peter, er fortsættelsen af et fællesskab, som opstod for mere end 10 år siden, da de fire var beboere på Dronningensvej. Peter Henry Lang beskriver situationen:
”Vi stod for at blive sendt ud i egne boliger forskellige steder i byen, da bofællesskabet blev nedlagt. Men vi var virkeligt heldige og blev tilbudt boligerne her oven på Diakonissestiftelsens plejehjem Søster Sophies Minde. Det har gjort det muligt for os at holde fast i hinanden. Det havde vi aldrig kunne gøre, hvis afstanden mellem os var blevet større,” fortæller han med et udtryk af lettelse i øjnene.
Peter Henry Lang hjælper gerne de andre i fællesskabet med udfordringer af mere teknisk karakter.
Et minimum af ritualer
Både Hans Frølund Bjulf og Peter Henry Lang fremhæver den uforpligtende karakter af deres fællesskab som en af årsagerne til, at det fungerer så godt mellem de fire.
”Vi forsøger at holde ritualerne på et minimum. Vi spiser morgenmad sammen fast et par gange om ugen. Derudover mødes vi, når vi har lyst og overskud. Det er vigtigt, at det ikke er noget, vi skal,” siger Hans Frølund Bjulf, som bliver suppleret af Peter Henry Lang: ”Vi har fundet en god balance mellem samvær og privatliv.”
Det uforpligtende fællesskab mellem de fire minder til forveksling om et ekstra familieliv, hvor de enkelte medlemmer hjælper hinanden på kryds og tværs, men også nyder hinandens selskab som samlet gruppe.
”Vi laver ofte mad sammen, og vi tager også på ferie med hinanden. De seneste gange har vi været i Grækenland. Det er nogle gode ture, vi har. Generelt er vores lille fællesskab uden konflikter,” fortæller Hans Frølund Bjulf med et smil.
Som en anden familie
”Nærheden i vores relation er vigtig. Vi holder jul og nytår sammen, men vi følger også hinandens dagligdage næsten som en familie, når vi mødes til morgenmad og starter vores dag sammen. Anne Marie har for nylig hjulpet mig med idéer til en fødselsdagsgave til min mor. Til gengæld kan jeg så hjælpe hende med computer og telefon. Vi har hver vores roller,” siger Peter Henry Lang og peger på en stabel værktøjskasser bag stuedøren.
Begge herrer beskriver, hvordan fællesskabet løfter og inspirerer den enkelte. For eksempel når de udfordrer hinanden på at være fysisk aktive og hver måned tæller, hvor mange fælles gåture eller trappeture op til fjerde sal, det er blevet til.
”Det har betydet mere for mit mentale helbred, end jeg havde forestillet mig, at vi ikke blev spredt, da bofællesskabet lukkede. Vores sammenhold er et lille økosystem, som værner mod ensomheden. Det betyder rigtig meget,” erkender Peter Henry Lang.
De andre fællesskaber
Ud over firkløverets sammenhold er både Hans Frølund Bjulf og Peter Henry Lang glade for andre fællesskaber, som også er med til at give dem tryghed og glæde.
”Jeg betragter mig selv som en del af Diakonisse-fællesskabet. Jeg føler et tilhørsforhold her. Vi hilser på hinanden og er alle del af den særlige ånd, som er på stedet. Vi bor for eksempel oven på plejehjemmet, hvor jeg jævnligt kommer som frivillig for at køre beboerne en tur i vores trepersoners-cykel,” fortæller Hans Frølund Bjulf.
Peter Henry Lang er også glad for at trampe i pedalerne – dog uden passagerer:
”Da vi boede på bofællesskabet på Dronningensvej begyndte jeg at cykle på landevejene sammen med en medarbejder og en anden beboer. Det er jeg blevet rigtig glad for. Det giver mig både motion og god luft til hovedet, når vi tager på tur. Næste gang kører vi en tur til Køge og retur. Det bliver en god tur i det flotte efterårsvejr,” konstaterer han.
Fakta
|
Læs også |