Af Kommunikation // kommunikation@diakonissen.dk
Annika Rosendal, souschef på plejehjemmet Salem
”Vi har stort fokus på at passe på hinanden i denne tid – både helbredsmæssigt i forhold til corona-virusset og mentalt, fordi vi alle er belastet af øget arbejdspres og mange hurtige omstillinger. Medarbejderne skal testes hver anden uge, så vi skal løbende trække folk ud af driften. Samtidig skal man blive hjemme med den mindste hoste, og det slider på alle kollegerne.
Det er en svær tid, men jeg klarer det, fordi jeg er i sådan et godt lederteam. Vi kan trække på hinandens ressourcer og vende vores tanker, når vi føler os pressede, og støtte hinanden fagligt. Vi kender også hinanden så godt, at vi kan ventilere vores frustrationer, uden at nogen tager det personligt. Vi gør meget ud af at grine sammen og undgå at være alvorlige hele tiden.
Vi finder også nye måder at understøtte det gode samarbejde med både beboere og pårørende. Vi gør meget ud af de nære stunder med beboerne, som stadig giver livskvalitet i hverdagen. Så i sidste ende har vi lært meget af 2020, selvom det har været et svært år.”
Birthe Heldt, social- og sundhedshjælper i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje
”Jeg synes, at det er meget svært, at vi ikke kan mødes på tværs af vores teams. Normalt kunne man arbejde sammen inden for sit team og koordinere med de andre. Lige nu er vi delt op, så vi aldrig er samlet, og vi ser ikke hinanden ansigt til ansigt til f.eks. personalemøder. Jeg savner at kunne koordinere vores arbejde i fællesskab og samhørighed og tale fagligt med kollegerne.”
Selvom det er en svær tid, ser Birthe Heldt fremad og retter sit fokus på sine borgere og de SOSU-elever, hun er praktikvejleder for.
”I mit arbejde har jeg stadig masser af glæde. Når jeg f.eks. får en besked om, at det går fremad med en af mine borgere i rehabilitering, der træner med en fysioterapeut, eller når de to SOSU-hjælper-elever trives i hjemmeplejen. Så tænker jeg ’jubi’! Det betyder meget for mig, at jeg får sat ting i gang, der lykkes.”
Maja Michaelsen, underviser på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsens SOSU-uddannelser
”Som sikkert mange andre synes jeg, at 2020 har været et lidt svært år – anderledes i hvert fald! Da Danmark lukkede ned i foråret, blev hele skolen sendt hjem med kort varsel. Her måtte vi fra hjemmekontorene fra den ene dag til den anden finde ud af, hvordan vi kunne holde gang i undervisningen og tage os af både elever og hinanden som kolleger. Det, oplevede jeg, var en udfordring.
Men jeg synes, at vi har formået både at sikre det faglige niveau for eleverne og at være der for hinanden som mennesker. Og det er der for mig to årsager til. Gode kolleger og en fleksibel arbejdsplads.
Jeg har fundet styrke i mine kolleger, som virkelig har mødt corona-udfordringen med gåpåmod, opfindsomhed og omsorg. Vi har været der for hinanden og gjort en svær situation til at leve med. Det samme har UCD som arbejdsplads med stor fleksibilitet og forståelse for situationen. Det har betydet, at jeg som medarbejder har kunnet balancere mit arbejds- og privatliv og få det hele til at hænge sammen i en sårbar situation.”
Cilia Marie Espeland Almdal, projektmedarbejder i Kirke og diakoni
”Jeg har været meget overrasket over, hvor godt jeg er blevet taget imod på Diakonissestiftelsen på trods af coronasituationen. Jeg har en ven, der også er nyansat, og på hendes arbejdsplads foregår alt digitalt. Ansættelsessamtalen blev holdt via Zoom, og hun ved ikke, hvem halvdelen af hendes nye kolleger er. Det har været anderledes her. Jeg bliver mødt med åbenhed, venlighed og nysgerrighed på hvem, jeg er. Det er lige fra min egen afdeling i kirken til køen i kantinen eller når teknikerne fra Facility Management kommer cyklende i kældergangen og råber halløj. Det er så hyggeligt.
I min afdeling er der selvfølgelig mange sociale julearrangementer, der ikke kan lade sig gøre pga. corona. Jeg bliver trist af at tænke på de mennesker, der er ensomme og isolerede og savner fællesarrangementer og måske et kram fra præsterne. Men samtidig er jeg glad for, at vi stadig holder morgenandagter og arrangementet ’En langsom tid’ i Emmauskirken. I tirsdags var temaet ’Lysere tider’, som jeg synes på smuk og enkel vis gav plads og rum til de svære følelser, men også et billede på lys i mørket og håb for fremtiden.”
