Når arbejdspladsen er borgernes hjem, ses kollegerne ikke ret meget i løbet af dagen. Men medarbejderne i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje dyrker fællesskab og sammenhold: ”Hvis vi har det godt kollegialt, smitter det af på borgerne.”
Birgitte Frederiksen og Tom Jensen sætter stor pris på fællesskabet mellem kollegerne i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje.
Tekst og fotos: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Birgitte Frederiksen møder som regel ind til sine aftensvagter en time for tidligt for at lave kaffe og hyggesnakke. Og Tom Jensen bliver gerne til kaffe med aftenvagterne, inden han går hjem. Hver anden weekend er der fællesspisning for weekendvagterne, der alle medbringer en ret mad, og i hverdagene spiser mange frokost sammen. Man må bruge de muligheder, der er for at være sammen, når arbejdet ikke umiddelbart lægger op til det.
”Vi har et dejligt fællesskab, og den gode stemning og atmosfære smitter af på nye kolleger,” fortæller Birgitte Frederiksen og Tom Jensen samstemmende.
De to er kolleger i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje, hvor de sammen med godt 70 andre medarbejdere har ansvaret for den daglige omsorg for ca. 650 ældre borger på Frederiksberg. De griner og pjatter med en tydelig fortrolighed, mens de sidder sammen i skyggen ved Kapellet.
”Det er vigtigt at være sammen og løfte i flok, for hvis vi ikke har det godt indbyrdes, kan vi ikke yde vores bedste hos borgerne,” konstaterer Birgitte Frederiksen.
Birgitte Frederiksen har arbejdet på Diakonissestiftelsen i otte år og synes, at det kollegiale sammenhold er vigtigt for at kunne yde den bedste indsats.
Naturlig omsorg
Hun og Tom Jensen oplever, at omsorgen for hinanden på arbejdspladsen falder helt naturligt, men den er jo også en del af deres faglighed.
”Vi fornemmer, hvis nogen ikke er på toppen, og siger til hinanden, ’jeg er her, hvis du har brug for noget’. Det er dejligt at gøre noget godt for andre, og så får man ovenikøbet løn for det,” fortæller Tom Jensen, der for nylig tog en vagt for Birgitte, så hun kunne komme til et arrangement med sit barnebarn.
Personalegruppen i Hjemmeplejen har den seneste tid været igennem nogle organisatoriske ændringer, som har været lidt hårde for gruppen.
”Det har gjort, at medarbejdergruppen er rykket tættere sammen, og at vi gør os ekstra umage for at tage godt imod nye kolleger,” fortæller Birgitte Frederiksen og Tom Jensen tilføjer:
”Jeg har ikke før oplevet den ånd og måden at være sammen på, som er her. Alle er ligeværdige. Vi har kolleger fra hele verden, men der er ingen skel.”
Tom Jensen har ikke andre steder oplevet samme ånd mellem kolleger som i Diakonissestiftelsens Hjemmepleje.
Sjov med sproget
De mærker især fællesskabet, når kollegerne er samlet til morgenbriefing. Alle er nærværende, og der er en høj grad af humor.
”Vi kan tage fis på hinanden – og vi gør det. Men vi er også meget opmærksomme på, at vores humor kan være svær at forstå for kolleger med anden etnisk baggrund. Vi har meget sjov over det danske sprog, som kan drille af og til,” siger Tom Jensen, og Birgitte Frederiksen uddyber:
”En sengehest blev til en ’hestehale’ for en af vores søde kolleger, og morgenmad på sengen blev til ’kaffe under dynen’. Det er skønt, at vi kan grine sammen, for hvis vi har det godt, smitter det af på borgerne.”
Fakta
|