Videnskabsfag og praktisk sygepleje er ikke nok, når Diakonissestiftelsen uddanner sygeplejersker. De studerende bliver også præsenteret for antikkens Aristoteles for at lære at undre sig
Lektor Jan B. W. Pedersen på jagt i biblioteket. I sektionen for filosofi finder han tekster, som kan lære de studerende om undren. Foto: Thomas Wittrup.
Af Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
”Det er ok, at jeg som sygeplejerske har en forforståelse i mødet med patienten, hvis jeg er i stand til at parkere den. I stedet skal jeg forsøge at forstå, hvad det er for et menneske, jeg står overfor.”
Sådan siger sygeplejestuderende Maria Vöge. Det har hun lært af lektor Jan B. W. Pedersen, som underviser på Diakonissestiftelsens sygeplejeuddannelse. Her er hensigten at give de kommende sygeplejersker kompetencer i menneskelig blomstring og trivsel. Det hedder inden for græsk filosofi eudaimonia: et begreb, som Aristoteles for mere end 2.000 år siden benyttede, og som stadig giver værdi for nutidens arbejde med omsorg og sygepleje.
”Sygeplejerskeuddannelsen handler meget om viden. Viden om kroppen, sygdomme, medicin og plejeformer. Men i nogle situationer slipper viden op, og man må i stedet ty til forståelse. Altså forståelse af patientens situation. Derfor er fag som religion og filosofi relevante i undervisningen,” forklarer Jan B. W. Pedersen.
Et filosofisk supplement
Anna Mathiasen og Maria Vöge er begge sygeplejerskestuderende på syvende semester. De kan godt se det fornuftige i at supplere den kliniske undervisning med en filosofisk dimension.
”Jan Pedersens undervisning sætter helt sikkert nogle tanker i gang. Han stiller spørgsmål, som gør det relevant at kombinere det kliniske med det filosofiske,” siger Anna Mathiasen, som bliver suppleret af Maria Vöge:
”Vi står ofte i forskellige dilemmaer sammen med patienterne, når vi er ude i klinikken. Det kunne f.eks. være en terminal patient, som spørger os om døden. Den slags spørgsmål er Jan Pedersens undervisning med til at sætte et perspektiv på,” siger hun.
Maria Vöge og Anna Mathiasen er begge studerende på sygeplejeuddannelsens syvende semester, hvor de med undren lærer at se hele mennesket bag patienten. Foto: Thomas Wittrup.
De undrer sig i timerne
Fælles for disse forståelses-fag er et begreb, som ifølge Jan B. W. Pedersen er helt centralt for sygeplejerskens møde med patienten, nemlig undren.
”Undren involverer blandt andet overvejelsen af ens viden; hvorledes ved man, at man ved noget? Sygeplejersker må gerne undres over patienten og have kompetencen til at se ud over sine egne fordomme. De skal kunne se forbi symptomer og diagnoser og se hele patienten – eller mennesket, som det hedder i Diakonissestiftelsens løfte: ’Vi ser altid mennesket’,” siger han.
Grundlæggende handler det for Jan B. W. Pedersen om at bruge undren til at binde fire områder i sygeplejen sammen; det fysiske, det psykiske, det sociale og det åndelige. For eksempel i forbindelse med 7. semesterkurset ’Eksistentielle temaer i palliativ pleje’. Her forsøger han, med udgangspunkt i netop Aristoteles og eudaimonia, at give de studerende en idé om, hvordan man kan hjælpe patienter med at leve et godt liv indtil det sidste.
”Det at undre sig i en sygeplejesituation er med til at udfordre dårlige vaner, man måske har i forhold til kun at se én side af patienten. Patienter er forskellige, og det er ikke godt at putte dem i bestemte kasser,” fortsætter Anna Mathiasen.
Antik, men brugbar
Selv om det umiddelbart kan være svært at sætte ord på de praktiske konsekvenser af undervisningen i et begreb fra en flere tusinde år gammelt filosofi fra antikken, virker det som om, undervisningen har efterladt et indtryk på de studerende. Og måske en viden om, at der er ting, man ikke ved om patienterne, som kunne være værdifulde at forholde sig til.
”Jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver bedre sygeplejersker på grund af undervisningen i undren,” afslutter Maria Vöge bestemt, før hun og Anna igen dykker ned i eksamenslæsningen.
|
Læs mere om UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen |
Tema om værdibaseret omsorg |