Frivillighed er også strategi - Diakonissestiftelsen præsenterede nye værktøjer ved velbesøgt konference

10. november 2016

- Nyt projekt sætter frivillighed i system

Diakonissestiftelsen har igennem de sidste 18 måneder, med støtte fra TrygFonden, forsket i og udviklet værktøjer til større styring af frivillighed i organisationer. Mere end 150 beslutningstagere og praktikere fra kommuner, kommunale og selvejende institutioner, fagforeninger og organisationer så på konferencen ”Frivillighed som strategisk redskab" de nye ledelsesværktøjer, der kan klæde organisationer på til at arbejde med frivillige.

Danskerne er glade for at arbejde frivilligt. 42 procent af os var i 2014 engageret i ulønnede aktiviteter, viser en frivillighedsrapport fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, og mange organisationer bruger frivillig arbejdskraft som en del af deres forretning. Men er danske organisationer overhovedet rustet til at samarbejde rigtig med de frivillige og tage dem seriøst som ressource?

Det satte Diakonissestiftelsen på Frederiksberg, der har over 150 års erfaring med arbejdet med frivillige, fokus på i går, da velfærdsaktøren afholdt en velbesøgt konference om frivillighed som strategisk valg. Over 150 deltagere fra det danske foreningsliv og forskere i frivillighed var mødt op for høre resultatet af Diakonissestiftelsens halvandetårige forskningsprojektet ”FrivilligLaboratoriet”. Projektet har resulteret i tre konkrete ledelsesværktøjer, som organisationer kan bruge til at blive skarpere på deres arbejde med frivillige: en online quiz med 6 temaer, tre pejlemærker og fem metoder. 


Projektleder Marie Baad Holdt præsenterer ledelsesværktøjerne til en fyldt konference i Emmauskirken, Diakonissestiftelsen

Læs mere:


Læs pressemeddelelse 10. november 2016