Hver eneste dag skaber Diakonissestiftelsens Hospice håb for mennesker i en meget udsat situation. Derfor gennemsyrede ’håbet’ festgudstjenesten torsdag den 29. september i anledning af 25-års jubilæet for hospice, hvor musik, sang og ord smeltede sammen i en højere enhed.
Der er fint fremmøde til festgudstjenesten i Emmauskirken.
Tekst: Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
Fotos: Thomas Wittrup // thwi@diakonissen.dk
”Du spør’ mig om håbet – hvad er det
en længsel en stemning en storm?
En lysstribe ud over havet
en skygge der søger sin form?
men bedst som du tænker der ingenting er
så findes det
håbet
så findes det dér.”
Flygelets toner danser med kontrabassens og hvirvler mod kirkens lyse hvælvinger, hvor de møder klarinettens tuden og omfavner ordene, der melodisk og varmt kalder på refleksion.
Teksten i Lisbeth Smedegaard Andersens salme, ’Du spør mig om håbet’ bliver både sunget og flere gange refereret i løbet af festgudstjenesten, der markerer 25-års jubilæet for Diakonissestiftelsens Hospice. Mads Granum har komponeret musikken, og hans kvintet spiller op, og spreder en bevæget stemning blandt deltagerne i Emmauskirken.
Hospicechef Helle Tingrupp byder velkommen og taler om håbet, som vil gennemsyre arrangementet.
”For 25 år siden åbnede vi i en gammel bygning. I dag har vi nye og smukke omgivelser. Hver eneste dag skaber vi håb for mennesker i en meget udsat situation,” siger hospicechef Helle Tingrupp indledningsvist.
Programmet afveksler mellem fælles sange og optræden af Mads Granum Kvintet.
Hospicepræst Charlotte Clante guider mellem oplæsning, musik, refleksioner og digte.
"... Vi håber, deres liv blev helt nok, selvom de ikke fik det hele. Vi håber, deres glæde blev stor nok, selvom den ikke rakte ind i evigheden," læser Charlotte Clante op fra Håbsbekendelsen af Iben Krogsdal.
”Det kan være svært at mærke håbet, når man ligger på et hospice, hvor man har mistet håbet om helbredelse, og et langt liv ude i fremtiden er væk. Når håbløsheden truer. Derfor er det vigtigt med en effektiv modgift mod håbløshed, hvor håbet transformeres til andet end langt liv og helbredelse, væk fra store forkromede håb til små håb i hverdagen, små håblinger,” siger Charlotte Clante i sin refleksion og fortsætter:
”Håb om f.eks.at få bugt med kvalmen, så man kan spise igen, håbet om, at nå at se sin datter blive student eller håbet om at opleve julen en gang til, håbet om, nogle dejlige dage med familien. Eller evighedshåbet.”
Sangerinden Regitze Glenthøj fylder kirkerummet med sang.
Da deltagerne forenes i salmen ’Du som har tændt millioner af stjerner’, er der tårer i flere øjenkroge.
”Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!”
Der bliver skålet for Diakonissestiftelsens Hospice efter festgudstjenesten - her af flere medarbejdere fra hospice.
Fakta:
|
Flere artikler om hospice |