Frivillig Fordi: Fire små portrætter af fire kæmpe indsatser

29. september 2023

I fredags fejrede vi Frivillig Fredag; en festdag for frivillige i hele landet – også for de næsten 200 frivillige på Diakonissestiftelsen.

Der er mange måder at være frivillig på – og mange gode grund til at være det. Derfor har vi lavet en serie miniportrætter af nogle af de mange frivillige, der lægger tid, energi og engement i en god sag. Jette, Mai-Britt, Elisabeth og Steen fortæller i de fire små film om hver deres grund til at gøre en forskel for andre mennesker.

Steen og Maj-Britt er frivillige i Loppeshoppen, Jette er frivillig i Emmauskirken, og Elisabeth er frivillig på Hospice. Fire forskellige mennesker, der beretter om det gode fællesskab, om dét at kunne bruge sine superkræfter i helt nye sammenhænge – og ikke mindst; at være noget for andre mennesker.

Filmene – som du kan se herunder – bliver vist ved et festligt arrangement i Emmauskirken i eftermiddag, hvor alle Diakonissestiftelsens frivillige er inviteret til musik, taler og god stemning.

På Diakonissestiftelsen er vi stolte og taknemmelige over, at så mange vælger at være frivillige hos os. Også her skal der lyde en meget stor tak til alle, der bidrager til at gøre en forskel.

Vil du også være frivillig?

Som frivillig på Diakonissestiftelsen kan du være med til at gøre en stor forskel for andre – og samtidig bliver du en del af et unikt fællesskab, får nye kompetencer og masser af oplevelser.

Vi har mange forskellige opgaver og måder man kan være frivillig på. Det kan du læse meget mere om ved at klikke her.