Kamilla Maria Jakobsen er en af tre nye diakonielever i Indvielsesfællesskabet. Fællesskabet giver hende rødder og værdier at stå på i sit daglige arbejde med socialt udsatte på Fyn, hvor hun oplever, at hendes nærvær gør en forskel.
Kamilla Maria Jakobsen (til højre i stribet kjole) dansede i 2014 om Dronning Louises buste, som det er tradition ved dimissioner på Diakonissestiftelsen. Hun er glad for at bygge videre på stiftelsens traditioner.
Af Karen Grønkjær Kjeldsen // kakj@diakonissen.dk
”Titlen og identiteten som diakon giver mig noget at møde andre faggrupper med,” konstaterer Kamilla Maria Jakobsen, der er optaget som diakonielev i Indvielsesfællesskabet.
Siden hun blev færdig med gymnasiet i 2009 har hun på den ene eller anden måde været knyttet til Diakonissestiftelsen, først i forbindelse med det, der hed Diakoni-året, hvor unge i et år udførte socialt arbejde, sidenhen som studerende på det første hold på professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation og nu som spirende diakon.
Diakonien spiller en rolle
”Det er et sted, som har dannet mig og betyder meget for mig. Det er vigtigt for mig at blive en del af historien og traditionen med at tage hånd om samfundets svageste. Det giver mig noget at stå på, at hjælpen til udsatte både kan være akut, her og nu, og langstrakt og tålmodig,” forklarer hun.
Til daglig har hun gennem det seneste år arbejdet som ulønnet kirkeiværksætter i Fyns Valgmenighed med mennesker med forskellige udfordringer for eksempel socialt udsatte med misbrugsproblemer.
”I de relationer står jeg ved siden af mennesker med en professionel tilgang til hjælpearbejdet, og jeg har skullet finde min egen rolle i mødet med mennesker, der har det svært. Derfor har jeg brug for følgeskabet med andre, der også arbejder med diakoni, og det har jeg fundet i Indvielsesfællesskabet.”
Kamilla Maria Jakobsen har dedikeret sit liv til at arbejde med mennesker i nød og er glad for at få et fællesskab at udveksle tanker og erfaringer med. Foto: Søren Svendsen.
Mad til dem, der mangler
Kamilla Maria Jakobsen og hendes mand har valgt at indrette deres liv efter, at hun kan dedikere sin tid til arbejdet med mennesker, der har brug for hjælp. Hun er blandt andet ved at organisere en lokal maduddeling i Glamsbjerg, hvor hun bor.
”Jeg har mødt mennesker, der mangler mad, og jeg har kontaktet kommunen og fået at vide, at der ikke er en kommunal akuthjælp. Så jeg er – inspireret af andre kirker – ved at få opstillet bokse i byen, hvor man kan donere langtidsholdbare fødevarer,” siger Kamilla Maria Jakobsen og tilføjer:
”For mig er kirken ikke kun aktiviteter i kirkerummet. Kirken er, der hvor mennesker er. Det handler om relationer og om at se mennesker i nød.”
Åndelighed som bonus
For Kamilla Maria Jakobsen betyder det meget at få titlen ’diakon’, fordi det giver andre et klart billede af, hvad hun står for.
”Det er vigtigt, at de mennesker, jeg arbejder med, ved, at jeg har en åndelig dimension med. Men det er samtidig ekstremt vigtigt, at sårbare ikke føler, at det åndelige er en betingelse for min hjælp – det ville jo være et overgreb,” fastslår hun.
”Hvis de har ønsket, vil jeg gerne møde deres åndelige behov og eksempelvis bede en bøn med dem, men jeg vil aldrig pådutte nogen det.”
Hun mener selv, at hun kan give noget ekstra, fordi hendes menneskesyn både handler om krop, sind og ånd.
”Jeg tør tale om skyld og skam over at have levet et liv, hvor man sårer andre, og jeg er klar til at søge svarene sammen med det enkelte menneske og dele, hvad jeg selv tror på. Hvis en person føler, at han har spildt hele sit liv, må jeg sige, at jeg tror på, at det ender godt, selvom det virker håbløst.”
Fakta:
|
Mere om Indvielses-fællesskabet |
Mere om 3K-uddannelsen |