Tekst og fotos Mette Frid Darré // mfda@diakonissen.dk
Med røde spande, gulvklude og rengøringsmidler gør rengøringsassistent Per Dahl rent på Diakonissestiftelsens Hospice. På hans domæne i underetagen er stengulvene pletfri, og linned ligger snorlige i rækker på hylderne.
På sine daglige ture med moppen vasker Per Dahl sig gennem fællesområder ved patientkøkkenet, langs med det sorte flygel og ind på patienternes stuer. Her får han sig ofte en snak med de indlagte patienter om store og små ting i livet.
”Jeg er i kontakt med patienterne dagligt, og de fleste har jeg en relation til. Der er meget forskel på dem: Nogle er sengeliggende, andre sidder op og enkelte sover. Når jeg gør rent, får jeg tit talt med patienterne, og jeg kan godt lidt at få dem til at smile. Indimellem taler vi også alvorligt om livet. De ved godt, at det er slut, men er afklaret med det. Det er spændende snakke, og jeg får et indblik i, hvordan folk individuelt får sagt verden ret farvel.”
”Og det er jo ikke kun døende, der er her,” indskyder Per Dahl efter en tænkepause. ”Mange af vores patienter kommer hjem igen, og det er livsbekræftende,” fortæller han med smil i øjnene.
Skuespiller med rengøringsassistent i maven
Oprindeligt er Per Dahl uddannet skuespiller. Hans evner fra et liv på de skrå brædder i blandt andet Ganløse Revyen og på Bakkens Hvile, bruger han som et festligt indspark i rengøringen.
”Jeg bruger skuespilleriet på hospice for at få et lille smil på læben, hvis det passer ind i situationen. Det kan jeg jo godt gøre, mens jeg gør rent. Nogle gange står jeg ude ved patienternes dør og synger på Thomas Helmig-manér: ”’Det er mig, der står herude og banker på, jeg ordner lige badet, hvis jeg må.’ Patienterne griner og synes, at det er befriende, at de kan få tankerne lidt på afstand af deres sygdom.”
For hospicechef Helle Tingrupp er det vigtigt, at personalet har fornemmelse for, hvornår de bruger humor i kontakten med patienter og pårørende.
”På hospice bruger vi både humor, glæde og latter for at kunne rumme at være her. Det vigtige er, at personalet altid har fornemmelse for den hårfine balance – hvornår det passer ind i situationen, og hvornår det ikke gør,” siger hun.
Per Dahl er stadig aktiv skuespiller på plejehjem, ældrecentre og viseforeninger. Det kan være en ensom affære, og derfor er han særligt glad for at have fundet sit job på hospice.
”Jeg er rigtig glad for at have et job, hvor jeg ser mine kolleger hver dag. Jeg møder tidligt om morgenen, og henter mine rengøringsvogn på Diakonissestiftelsen. Jeg arbejder til kl. 13, og derefter kan jeg dyrke skuespillet.”
Fællesskab i coronatiden
Det er ikke kun patienterne, der nyder godt af Per Dahl. Han har god kontakt til læger og sygeplejersker på stedet og møder dem alle i øjenhøjde.
”Vi er gode til at sludre lidt med hinanden på gangene og sige ’godt gået’. Vi koordinerer også, hvornår jeg skal gøre rent hos en patient. Hvis tilstanden ikke er god, lader jeg patienten sove og venter med at gå ind. Der er mange menneskelige aspekter i at gøre rent her. Og det er rart, at vi kan arbejde sammen på tværs.”
Under pandemien har fokus på fællesskabet mellem faggrupperne også haft stor betydning.
”I coronatiden har hele huset stået sammen, og vi har bakket op om hinanden. Nogle er kommet med hjemmebagte boller til fælles morgenmad, og vi har forsøgt at holde en samling om formiddagen. Nu er alle heldigvis vaccinerede, og det bliver nemmere og nemmere at mødes,” fortæller Per Dahl, inden han triller afsted med sin rengøringsvogn.
Fakta:
|
Månedens tema: En del af fællesskabet |
Læs flere artikler om Diakonissestiftelsens Hospice |
