Vores uddannelses- og læringssyn tager udgangspunkt i, at eleverne er sociale og ansvarlige, og at alle har et personligt udviklingspotentiale. Læring ses derfor udviklet af og i sociale sammenhænge, hvor resultatet af læringsprocessen er afhængig af vekselvirkningen mellem den enkelte elevs samspil med omgivelserne, samt bearbejdning og refleksion over de oplevelser, som læringssituationen byder på. Uddannelsesrammerne er derfor tilrettelagt, så de både fremmer dialog og læring. 
Læringsaktiviteterne er af erhvervsfaglig karakter og er derfor tilrettelagt med tæt reference til praksis. Eleven får mulighed for at arbejde med problemstillinger, der styrker de erhvervsfaglige kompetencer. De afvekslende principper og metoder i undervisningen er valgt med henblik på at styrke elevernes læring, motivation for læring og udvikling samt give dem indblik i egne faglige og personlige potentialer.

Med inspiration i et socialkonstruktivistisk læringssyn forstås læring som en proces, hvor den enkelte bygger videre på allerede kendt viden, og at man i høj grad lærer i samværet med andre. Eleverne er således medskabere af egen læring. Når eleverne er medskabere af egen læring, kræver det elevernes deltagelse og aktive medleven i processen med at konstruere ny meningsfuld og brugbar viden. Ligesom det er nødvendigt, at elevernes forståelser bliver inddraget og medtænkt i undervisningen.

Underviseren skal give feedback i klassesammenhænge, gruppesammenhænge og individuelt på alle skoleperioder. Tydeligt feedback fra underviser kan opleves motiverende og brugbart ift. læring og udvikling, og derved være med til at den enkelte elev oplever uddannelsen og læringen meningsfuld. Underviseren skal vide, hvor den enkelte elev rent fagligt er, og kunne formidle denne viden til eleven på en anerkendende måde. Den viden kan blandt andet fås gennem dialog med eleverne, skriftlige afleveringer, løbende observationer og test samt prøver og eksamen.

Undervisningen er tilrettelagt således at eleverne arbejder både individuelt og i grupper, samt skifter mellem aflevering af opgaver og fremlæggelser. For at en samtale skal lykkes, kræves der en indsats fra både os selv og vores samtalepartnere. Alligevel kan vi opleve, at samtaler ikke altid forløber som ønsket – måske fordi der ikke lyttes opmærksomt, eller der opstår misforståelser. samtaler er en stor del af samarbejdet omkring læring i klasserummet, og derfor har alle deltagere et ansvar for at bidrage til at samtalen lykkes, og at budskaberne bliver forstået. 

Forståelsen af, at læring i vid udstrækning finder sted i samværet med andre, medfører, at det er nødvendigt at eleverne forholder sig reflekterende til sin egen og andres indsats, inputs og deltagelse. 

Dette kræver bl.a. at:

• eleven tager bevidst ansvar for egen læring og faglig udvikling ved bl.a. dagligt at holde sig orienteret på skolens kommunikationsplatforme m.v., samt ved at komme til tiden og være velforberedt.
• eleven henvender sig ved behov for hjælp og støtte ift. det faglige og egen trivsel, f.eks. til klasselærer eller uddannelsesvejleder.
• eleven udviser respekt og interesse over for andre elevers og/eller underviserens forslag til, hvordan en opgave kan løses, og inddrager det i opgaveløsningen.
• eleven deltager aktivt i såvel klasse- som gruppearbejde og sørger for at aflevere opgaver til tiden, og eleven deltager aktivt ved fremlæggelser i gruppesammenhæng.
• eleven tager medansvar for klassens trivsel og egen rolle i fællesskabet, herunder at bidrage til fælleskabet, give plads til andre, ved at tage imod feedback fra andre, samt ved at lære fra sig.
• eleven har respekt for skolens værdigrundlag og følger skolens ordensregler.

Der sker progression i de faglige forventninger til eleverne fra grundforløbet og hele vejen igennem hovedforløbet. Således vil forventningerne til elevernes selvstændighed og aktive deltagelse - samt deltagelse i fællesskabets trivsel og læring - skærpes gennem uddannelsesforløbet.

Det digitale er blevet til en del af et moderne uddannelses- og arbejdsliv og alle undervisere og elever skal kunne forholde sig til det digitale og få det inddraget i den grad det giver mening og understøtter læring. 

Digitale løsninger og fagspecifikke medier bør understøtte nutidig praksis i aftagerfeltet og skal læne sig op ad nyeste udvikling således, at eleverne tilegner sig relevant viden for deres fagområde. 

It-værktøjer kan give mulighed for differentiering i undervisningen, ved at elever, som har godt greb om stoffet, kan arbejde mere selvstændigt på eget niveau og i eget tempo. Dette kan opleves motiverende for de elever, som trives med dette. Det vil samtidig give underviseren mulighed for at fokusere på det i klasserummet, der opleves som svært for andre elever. 

Underviserne skal have både tekniske og pædagogiske kompetencer, når it-værktøjer inddrages i undervisningen. Det er ikke nok at være skarp på sin faglige viden, underviserne skal også formå at få inddraget digitale værktøjer, uden at det forstyrrer læringen. Ledelsen skaber rammer for, at underviserne får både de tekniske og de pædagogiske kompetencer, som arbejdet med digitale løsninger indebærer. 

Velfærdsteknologi er integreret i undervisningen på Diakonissestiftelsen - såvel på grundforløbet, som på hovedforløbet. Der er mulighed for at låne tablets til eleverne, som kan benyttes i undervisningen. I forbindelse med simulationsundervisningen bruges bl.a. simulationsdukker med sim-pads. Teori kobles til opgave- og problemløsning i praksis ved hjælp at velfærdsteknologi i undervisningen. Det giver eleven en forståelse for de nødvendige faglige handlekompetencer og præsenterer viden på en meningsfuld måde.
Undervisningen skal forberede eleverne på et tværfagligt arbejdsmarked, og indeholder derfor læringsaktiviteter der fremmer tværfaglighed og respekt fagene i mellem. Skolen arbejder med simulationsbaseret undervisning og færdighedstræning. Der tages udgangspunkt i praksisnære og realistiske situationer. Det er vigtigt at turde beskæftige sig med ny teknologi. Der tages udgangspunkt i dén tankegang, at velfærdsteknologi skal understøtte brugernes behov og være en hjælp i hverdagen for både bruger og personale, men skal ikke nødvendigvis erstatte medarbejderne.
Eleverne skal kunne tilegne sig ny viden, samt forholde sig kritisk til velfærdsteknologiske løsninger. Eleverne trænes i at kunne vurdere teknologierne, samt styrket i evnen til at komme med ideer til udvikling og forbedringer. Skolen er en del af Videnscenter for velfærdsteknologi (link).

Vi arbejder med Verdensmålene i undervisningen inden for alle fag og områder, for at vække opmærksomhed omkring bæredygtighed og bæredygtige handlinger inden for uddannelsens fagområder. Fremtidens fagpersoner skal være villige til at tage ansvar for både miljøet og deres medmennesker. Eleverne skal reflektere over handlinger inden for deres fag, som kan have en betydning i forhold til en mere bæredygtig praksis og gøre en forskel. Eleverne skal udvikle kompetencer i at tage kritisk stilling, herunder til de normer og strukturer, som normaliserer ikke-bæredygtighed, og i at handle på dette i praksis. Hermed arbejder vi ud fra både en smal og en bred forståelse af bæredygtighed. Den smalle indeholder bl.a. kortsigtede løsninger og ændring af adfærd inden for et afgrænset område, og den brede har med læreprocesser at gøre og et dannelsesorienteret sigte. Læs mere om vores lokale handleplan og strategi for arbejdet med bæredygtighed her (pdf).

UCD SOSU benytter sig af sprogscreening af eleverne. Der udarbejdes en oversigt over de enkelte hold på baggrund af screeningsresultaterne, således at lærerne kan få indblik i, hvilke elever, der har brug for ekstra sproglig støtte i undervisningen, og hvilke elever, som har brug for en samtale med læsevejleder og evt. ordblindetest/specialpædagogisk støtte. Screeningen har fokus på fagligt og førfagligt ordforråd, samt læsning, lytning og skrivning/stavning.

EUD-sprogscreening giver læreren mulighed for at tilrettelægge undervisningen differentieret, således at alle elever får mest muligt ud af undervisningen. Det er skolens læsevejleder, som står for screeningen, og læsevejlederen kan også støtte læreren i, hvordan resultatet af screeningen kan bruges i planlægningen af undervisning.

Lærerens fokus på det sproglige element i undervisningen understøttes også af det didaktiske arbejde ud fra principperne om kooperativ læring, da en af grundstenene er, 

at vi indgår i relationer med hinanden via sprog, via dialog, via samtale og netop at dialog er med til at fremme læring hos den enkelte, da det er i sprogmødet at vi erkender, forstår og reflekterer over det forståede, som derved bundfælder sig som læring. Underviseren skal udstikke en kurs mod målet og bygge en bro, som kan være med til at eleven udvikler sig – en slags stilladsering, hvor eleven sættes i forskellige sprogbrugssituationer og udfordres gradvist sprogligt og fagligt.

• Se undervisningsmiljøvurdering 2021 (pdf)
• Se undervisningsmiljøvurdering 2024 (pdf)

Som følge af erhvervsuddannelsesreformen ses den årlige og obligatoriske elevtrivselsundersøgelse (ETU) og Virksomhedstrivelsundersøgelse (VTU). 

• Se ETU (elevtrivselsundersøgelse) 2023 (pdf)
• Se ETU (elevtrivselsundersøgelse) 2022 - udvalg (pdf)
• Se ETU (elevtrivselsundersøgelse) 2021 (pdf)
• Se ETU - tillægsspørgsmål 2019 (ppt)

• Se VTU (virksomhedstrivselsundersøgelse) 2024 (pdf)
• Se VTU (virksomhedstrivselsundersøgelse) 2023 (pdf)
• Se VTU (virksomhedstrivselsundersøgelse) 2022 (pdf)
• Se VTU (virksomhedstrivselsundersøgelse) 2021 (pdf)
• Se VTU (virksomhedstrivselsundersøgelse) 2020 (ppt)

2023 - 2024

• Læs selvevaluerings- og opfølgningsplanen 2023-2024 (pdf)
• Kvalitetsindikatorer 2023 (pdf)
• Fravær GF2 2023 (pdf)
• Læs "Handleplan for fravær" (pdf)

2022 - 2023

• Læs selvevaluerings- og opfølgningsplanen 2022-2023 (pdf)
• Læs "Handleplan for fravær" (pdf)
• Læs "Rapport over trivselstiltag" (pdf)

2021 - 2022

• Læs selvevaluerings- og opfølgningsplanen 2021-2022 (pdf)

2020 - 2021

• Læs selvevaluerings- og opfølgningsplanen 2020-2021 (pdf)